Semifinale

Udskriv
Skrevet af Morten Bjelbæk   
Lørdag, 22 August 2009 07:27

Århus Smileys spillede semifinalekampe om DM i weekenden 11. og 12. september.

Århus Smileys startede fredag aften i egen hule mod Cph. Vikings, hvor det blev til et 4-7 nederlag mod et velspillende københavnerhold. Et meget flot resultat, da Vikings har vundet DM 10 år i træk.
Kulisserne var flotte, da der var helt fyldt op i hallen, og stemningen blev understreget med horn og masser af opbakning.

02
Foto: Martin Ejlertsen

Returopgøret dagen efter i Vanløse blev en endnu mere spændende kamp, hvor Smileys tabte 8-6. Århus Smileys' Kasper Carstensen blev tacklet så hårdt, at han var bevidstløs, og dette resulterede i en 5 minutters straf til Vikings, der måtte spille i undertal de sidste 4 minutter. Det var her, Smileys scorede til 8-5 og 8-6 i power play, og de sidste to minutter var der flere store chancer, hvor kampen kunne være endt i forlængelse.

Alt i alt leverede Århus Smileys en flot indsats, og det tegner godt for fremtiden.
Modstanderen og dommerne nævnte flere gange, at Smileys er nået rigtigt langt udviklingsmæssigt, og der var anerkendelse over hele linjen.

Nu gælder det så bronzekampen, som pt. bliver forhandlet med Kolding. Første kamp skal spilles i Kolding og anden og eventuelt tredje kamp skal spilles i Smileys Arena. Vi håber, at der dukker lige så mange tilskuere op til disse kamp, så klubben kan få sine første medaljer.

 

Senest opdateret ( Torsdag, 17 September 2009 10:03 )