Referat fra bestyrelsesmøde

Udskriv
Skrevet af Martin Fogh   
Søndag, 13 Oktober 2013 17:49

Onsdag d. 9/10 2013 mødtes bestyrelsen for at diskutere klubbens lokalesituation samt andre anliggender. Her er et referat fra mødet.

 
Lokalesituation:
Forskellige instanser er blevet kontaktet mhp. at få information om vores situation og hvor langt vi er fra en løsning. Bl.a. er Byggeri og Planlægning ved Aarhus Kommune blevet kontaktet og vi har fået information om, at udsigterne for at blive på Bryggervej ikke er så sorte som først antaget. Der foreligger stadig en lang proces før bygningerne skal rives ned. 
Vi har kontaktet Sport og Fritid mhp. på deres tilbud til at hjælpe os med vores sutiation. Frans har kontaktet Per Dahl fra Sport og Fritid mhp på et møde hvor vi kan udveklse interesser - som gerne skulle udmønte sig i en ny kontrakt. Dette møde vil blive afholdt mandag d. 14/10 kl 14. 

En opdatering af sagen vil forekomme så snart mødet med Per Dahl er afholdt.

Banevaskere:

-       Der er to banevaskere, som har meldt sig ud. Nye personer, som kontaktes er: Mark Rahbæk og Lisbeth Sørensen.

-       Det er vedtaget, at kontingentbetaling betales for den gældende vaskeperiode. Kontingentet betales tilbage når kontingentperioden er fuldført med tilfredsstillende banevask og vedligehold af vaskemaskinen.

-       Der skal laves et skema, som hænges i klubben. Denne skal printes ud og hænges på opslagstavlen i hallen. På dette skema skal banevaskere notere hvornår de vasker. Banevaskerne skal også selv afvikle indkøb af sæbe og andet så opgaven kan udføres. Kvitteringen sendes til klubben kasserer. En guide til hvordan sæben skal bestilles vil blive vedlagt sammen med det kommende skema.  

Træningstider 

Forslag af Ann Sofie og Jannie: Anmodning om ændrede træningstider hvor Derby veterans har mulighed for at tilkomme senere træningstider i nogle dage.  Derby veterans har i øjeblikket træning mandag kl. 17.30-19.30 og onsdag kl. 17-19.

-       Det er vedtaget, at fra næste generalforsamling vil der komme nye træningstider på følgende tidspunkter, som ligger mandag til fredag:   17-19, 19-21, 21-23.

-       Det er vedtaget, at til næste generalforsamling skal hvert hold sende en prioritereret liste over 5 mest ønskede træningstider i løbet af mandag-fredag med både sene og tidlige træningstider på listen (Liste vil blive tilsendt af Carsten Lyse indenfor overkommelig tid). De endelige træningstider vil blive vedtaget på generalforsamlingen.

-       Hvis der er ønsker fra hold om weekend træning kan det også tilgodeses.

Næste møde bliver efter mødet med Per Dahl i Sport og Fritid.

 

Senest opdateret ( Mandag, 31 Marts 2014 14:03 )