U13 European Cup

Udskriv
Skrevet af Morten Bjelbæk   
Søndag, 29 Maj 2011 09:05

Copenhagen All Stars kom godt fra start på første dagen ved U13 European Cup i skaterhockey som afvikles den 28-29 maj 2011 i Iserlohn, Tyskland. De danske mestre vandt deres indledende pulje med 7 point i 4 kampe og en målscore på 11-7. I den første kamp blev det til sejr på 4-3 over SHC Rossemaison fra Schweiz (efter føring på 4-1). I den anden kamp blev det til uafgjort 1-1 mod de tyske værter Samurai Iserlohn (efter at have været bagud 0-1), i den tredie kamp blev det til sejr på 3-2 mod Crash Eagles Kaarst fra Tyskland (efter føring på 3-0 med lige over 2 minutter igen af kampen, det tyske hold brændte desuden et forkert dømt straffeslag i det sidste minut). I den sidste kamp lørdag blev det til en sejr på 3-1 over Stanstead Spitfires fra England. Holdene i turneringen er meget jævnbyrdige så det kræver fuld koncentration af det danske hold søndag. Følg med i turneringen på www.iishf.com hvor der også er liveticker samt link til værternes hjemmeside.

Med venlig hilsen
Erik Sommer
DRsU-Skaterhockey
Turneringsafvikler

Senest opdateret ( Mandag, 31 Marts 2014 14:06 )