Haldag søndag 30. oktober

PDF Udskriv Email
Skrevet af Carsten Lyse   
Lørdag, 17 September 2011 00:30

Der sker mange gode ting i klubben for tiden. I har været rigtigt gode til at støtte op om projekter, der har givet penge i klubkassen. Dette betyder at nu er vores økonomi godkendt til, at vi kan bestille den nye gulvbelægning. Vi ved ikke hvor lang tid der går fra vi har afleveret selve bestillingen til gulvet er lagt, men vi gætter på engang efter nytår. Inden da skal vi have afviklet Puljekampe i DM for 1. div samt Pokal DM i hhv. 1. og 2. weekend i november. Derfor er vi nødt til at få fixet nogle ting i hallen. Det er selvfølgelig afhængigt af fremmødet, hvor meget vi når. Der er hal dag søndag d. 30/10 2011 fra kl. 10.00 til ca. 16.00. Ligesom sidste gang skal der laves generel oprydning og opbygning af omklædningsrum. Følgende ting skal ordnes:

• Generel oprydning af hallen og klubrum
• Vaske gulv i hele hallen især rundt om banen
• Indretning af bod
• Containerne skal indrettes til omklædningsrum (lys, bænke, knager, skillevægge skal fjernes mm.)
• Opbygning af omklædningsrum
• Udstyrsrum skal ordnes (udbygning af reol til skøjter mm.)
• Reparationer af bander
• Der skal skæres nye plader til målmænd
• Afskærmning af midlertidige omklædningsrum med
 pressenninger
 
Hvis folk har hylder, koste, støvsugere, mm. som de ikke bruger, må de meget gerne donere disse til klubben, da vi har brug for disse redskaber for at holde hallen ren. Hvis der er ting du ikke synes fungerer optimalt og gerne vil have fixet, så smid lige en mail.
 
Vi hænger en tilmeldingsseddel op, skriv dig på og snak med de andre på holdet om det, så de også kommer til en hyggelig og effektiv dag.
 
Mvh.
Bestyrelsen

Senest opdateret ( Mandag, 31 Marts 2014 14:06 )
 
Hvem er online?
Vi har 15 gæster online
Afstemning
Klubbens hårdeste skud