NY HAL allerede fra d. 1. november!

PDF Udskriv Email
Skrevet af Morten Bjelbæk   
Onsdag, 20 Oktober 2010 20:34

Kære medlem.

Vi har endelig fundet en anden og meget bedre hal, hvor vi kan spille fremover. Hallen ligger på Bryggervej i Århus Sporvejes gamle lokaliteter. Det er rigtigt lækre omgivelser, som med din hjælp kan blive perfekte for Århus Smileys. Eksempelvis er der stort omklædningsrum med mange brusere og varme i hallen. :-)

I samarbejde med Århus 1900 har vi indgået en lejeaftale, og hallen på Skovvejen er opsagt pr. 1. november. Derfor skal vi i den nærmeste fremtid have flyttet alle materialerne fra den nuværende hal ud til den nye hal. Det bliver en stor opgave, men vi kan løse den sammen, så vi hurtigst muligt kan komme igang i lækre omgivelser.

Bander og andet materiale bliver flyttet lørdag den 23. oktober kl. 9.00-15.00, og i den forbindelse behøver klubben din hjælp.


Der bliver også brug for oprydning af container og alle rummene i den gamle hal, samt klargøring i den nye hal, så alt bliver perfekt til indflytning.
Låneudstyr skal sorteres, trøjer vaskes og hænges op, låneskøjtehylderne skal flyttes op i den nye hal, og vi skal have indrettet lokaler til formålet.
Derved undgår vi den rod, som vi i lang tid har oplevet i den gamle hal. Det bliver et dejligt sted at være! Men det kræver alle medlemmers opbakning og hjælp.
Søndag den 24. oktober og mandag og tirsdag i ugen efter fortsætter vi arbejdet i den nye hal. Der bliver nok at se til.

Banen skal bygges op på ny, og omklædningsrum, klublokaler, låneudstyrsrum skal indrettes.

Alle forventes at hjælpe, så venligst send en mail om, hvornår du kan. Det forventes at alle træningstimer i den følgende uge vil blive brugt til at pakke diverse ting sammen og gøre klar til udflytning.

Har du nogle venner, der vil give en hånd med, må du rigtigt gerne medbringe dem. Det bliver nogle hyggelige dage.

Vi beder ALLE der har udstyr til at ligge i hallen om at fjerne det, inden den 15 oktober. Ellers bliver det til låneudstyr.


Skriv hvilke dage, der passer dig bedst til formanden, Jesper Christiansen:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


Lørdag d. 23. oktober kl. 9.00-15.00.
Søndag d. 24. oktober kl. 11.00-16.00.
Mandag d. 25. oktober kl. 15.00-20.00.
Tirsdag d. 26. oktober kl. 15.00-20.00.

Herefter vil vi kunne påbegynde træningen i den nye hal, hvis vi har nået det hele.
Skriv dit navn, hold, dage du kan, og om du har specielle kvalifikationer (eksempelvis tømrer, elektriker, tøjvasker, altmuligmand, stærkmand, gulvvasker, låneudstyrsfixer osv).


Jeg glæder mig til at høre fra dig! :-)

P.S Indkrævning af kontingent er udsat pga. omskiftning af hal. Der vil blive krævet kontingent ind for dec, jan, feb og marts og det vil være 350 kr for denne periode.

--
Med venlig hilsen Bestyrelsen i Århus Smileys

Senest opdateret ( Mandag, 31 Marts 2014 14:07 )
 
Hvem er online?
Vi har 23 gæster online
Afstemning
Klubbens hårdeste skud